Uddrag af Betænkning om Offentlighed i Forvaltningen
afgivet af den ved statsministeriets skrivelse af 25. februar 1956.
Betænkning nr. 325/1963. 
Bilag 12.
Af Folketingets Ombudsmand, professor dr. jur. Stephan Hurwitz.
(kan lånes på biblioteket)

Forholdet mellem ombudsmandsinstitutionen og en offentlighedsordning.

En af de begrundelser, der i første række anføres til støtte for ønsket om indførelse af offentlighed i forvaltningen, er den, at borgeren bør have størst mulig adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver. Heroverfor gøres det gældende, at der ikke i Danmark er noget virkeligt behov for øgede retssikkerhedsgarantier inden for forvaltningen, idet det særlig anføres, at man efter indførelsen af ombudsmandsordningen synes at have tilstrækkelig adgang til at imødegå uheldige forhold inden for den offentlige forvaltning, jfr. i det hele foran side 43-45 (Betænkning nr. 325/1963 - vores bemærkning Åbenhedskomitéen).

Ganske vist tør jeg vel udtale, at der med ombudsmandsordningen er skabt et tilsyn, der yder borgeren en vidtrækkende betryggelse i forhold til forvaltningen. Men dermed er ikke sagt, at ombudsmandens virksomhed helt dækker virkningen af en offentlighedsordning.

Jeg kan særlig pege på følgende omstændigheder:

1) Antallet af de sager, ombudsmanden undersøger, det være sig på grundlag af en klage eller på eget initiativ, kan kun omfatte en mindre del af de talrige forvaltningssager, i hvilke et offentlighedsprincip må antages at ville blive benyttet af parter eller andre.

2) De akter, som ombudsmanden modtager fra forvaltningen, kan som regel ikke i deres helhed udleveres til klageren. en klager vil således ikke ved henvendelse til ombudsmanden kunne få adgang til at gennemse samtlige sagens bilag eller få kendskab til den fulde ordlyd af aktstykkerne.

3) Ombudsmandens tilsyn er principielt efterfølgende, således at forstå, at først når forvaltningen har færdigbehandlet sagen, påbegyndes ombudsmandens undersøgelse. Heraf følger, at en person, der klager til ombudsmanden, først efter at forvaltningens afgørelse foreligger, får kendskab til sagens akter og som anført under 2) kun i et begrænset omfang. Klagerens eventuelle indsigelse på dette tidspunkt vil ikke ændres. Offentlighedsordningen vil derimod komme til at omfatte sagens forberedende behandling, således at vedkommende får mulighed for at fremsætte sine indsigelser mod det foreliggende materiale inden afgørelse træffes.

4) Under en offentlighedsordning vil borgerne kunne få bedre muligheder for at bedømme, om der måtte være begået sådanne fejl eller forsømmelser i forvaltningen, at der er grundlag for at rette henvendelse til myndighederne eller til ombudsmanden.

5) Endelig skal det anføres, at erfaringerne fra Sverige viser, at en offentligheds- og ombudsmandsordning har fungeret godt sammen i lange tider.