Uddrag af Betænkning om
Offentlighed i Forvaltningen |
Forholdet mellem
ombudsmandsinstitutionen og en offentlighedsordning. En af de begrundelser, der i første række anføres
til støtte for ønsket om indførelse af offentlighed i forvaltningen, er den,
at borgeren bør have størst mulig adgang til at følge med i og dermed føre
kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens
opgaver. Heroverfor gøres det gældende, at der ikke i Danmark er noget
virkeligt behov for øgede retssikkerhedsgarantier inden for forvaltningen, idet
det særlig anføres, at man efter indførelsen af ombudsmandsordningen synes at
have tilstrækkelig adgang til at imødegå uheldige forhold inden for den
offentlige forvaltning, jfr. i det hele foran side 43-45 (Betænkning nr.
325/1963 - vores bemærkning Åbenhedskomitéen). Ganske vist tør jeg vel udtale, at der med
ombudsmandsordningen er skabt et tilsyn, der yder borgeren en vidtrækkende
betryggelse i forhold til forvaltningen. Men dermed er ikke sagt, at
ombudsmandens virksomhed helt dækker virkningen af en offentlighedsordning. Jeg kan særlig pege på følgende omstændigheder:
1) Antallet af de sager, ombudsmanden undersøger,
det være sig på grundlag af en klage eller på eget initiativ, kan kun omfatte
en mindre del af de talrige forvaltningssager, i hvilke et offentlighedsprincip
må antages at ville blive benyttet af parter eller andre. 2) De akter, som ombudsmanden modtager fra
forvaltningen, kan som regel ikke i deres helhed udleveres til klageren. en
klager vil således ikke ved henvendelse til ombudsmanden kunne få adgang til
at gennemse samtlige sagens bilag eller få kendskab til den fulde ordlyd af
aktstykkerne. 3) Ombudsmandens tilsyn er principielt efterfølgende,
således at forstå, at først når forvaltningen har færdigbehandlet sagen, påbegyndes
ombudsmandens undersøgelse. Heraf følger, at en person, der klager til
ombudsmanden, først efter at forvaltningens afgørelse foreligger, får
kendskab til sagens akter og som anført under 2) kun i et begrænset omfang.
Klagerens eventuelle indsigelse på dette tidspunkt vil ikke ændres.
Offentlighedsordningen vil derimod komme til at omfatte sagens forberedende
behandling, således at vedkommende får mulighed for at fremsætte sine
indsigelser mod det foreliggende materiale inden afgørelse træffes. 4) Under en offentlighedsordning vil borgerne
kunne få bedre muligheder for at bedømme, om der måtte være begået sådanne
fejl eller forsømmelser i forvaltningen, at der er grundlag for at rette
henvendelse til myndighederne eller til ombudsmanden. 5) Endelig skal det anføres, at erfaringerne
fra Sverige viser, at en offentligheds- og ombudsmandsordning har fungeret godt
sammen i lange tider. |