Frihed 2000

Christiansborg den 21. august 2000

Åbenhed og kontrol i EU

Af: Kim Behnke, Frihed 2000

I Danmark har vi fået opbygget system, som af mange bliver udråbt som kværulanternes paradis. Vi kan klage over alt. Den almindelige borger, som er så uheldig at blive behandlet dårligt eller forkert af det offentlige system får mulighed for at få sin sag prøvet. Det er meget vigtigt.

Jeg ser sådan på det, at hvis vores klagesystem kan hjælpe en handicappet til at få nødvendige hjælpemidler, hvis systemet kan give hjemmepleje til blot en enkelt ekstra syg ældre – så er det hele klagesystemet værd. Klagesystemet skal nemlig beskytte de svage borgere og sørge for, at de ikke bliver ofre for skrankepavernes sjusk eller direkte fejlbehandling. Klagesystemet virker begge veje. Det styrker borgerens mulighed for at få sin sag prøvet en ekstra gang, og det hjælper til med at holde embedsværket fast som en servicefunktion for borgerne og ikke blot et selvtilfreds forvaltningsenhed.

Muligheden for at klage over offentlige forvaltningsafgørelser er mange i Danmark. Men i takt med at den offentlige sektor breder sig over flere og flere af vores livs begivenheder og samfunds funktioner, så følger der nye behov med for at borgerne kan sikre den nødvendige åbenhed og kontrol med hvad borgernes skattepenge bliver brugt til. Selvom der er masser af eksempler på, at velfærdsdanmark ikke fungere optimalt, så er det dog således at hjælpen aldrig er længere væk, end at man kan tage fat i de folkevalgte politikere og eller Ekstra Bladet, hvis der for alvor skal fokus på misforvaltning.

Borgeren kan henvende sig til lokalt valgte mænd og kvinder, som endda taler samme sprog som dem selv. De kan nemt kontakte Folketinget og de 179 valgte folkevalgte. Og denne demokratiske mulighed for at sikre åbenhed og kontrol bliver brugt i stor udstrækning. Det giver et aktivt og nærværende demokrati.

Men der er torne i rosenbusken. Den Europæiske Union er nemlig voldsomt imperialistisk. Jeg tænker ikke på trangen til hele tiden at få nye lande med. Men derimod det forhold, at EU går mere og mere i dybden med sit arbejde og tager nye politik områder ind under sine brede vinger – og det sker på bekostning af de nationale folkevalgte. Det er ikke godt.

EU skal kun beskæftige sig med frihandel og koordinere bekæmpelsen af den grænseoverskridende forurening. EU skal ikke bestemme, hvor mange kondomer danske søfolk skal have om bord i bådene, eller hvilken form vores nødudgangsskilte skal have. For så har EU bredt sig for meget. Jeg er stor tilhænger af det fine nærhedsprincip. Altså, at enhver opgave skal løses på så lavt et niveau som muligt. Det glemmer vi godt nok ofte i Danmark, når staten påtager sig kommunale opgaver efter et par indslag i en TV-avis. Men i forhold til EU er det vigtigt at gøre nærhedsprincippet gældende hele tiden. For mens vi fra uge til ugen kan flytte opgaver frem og tilbage i Danmark, så fanger bordet hvis først EU har lavet en forordning eller et direktiv. Det er ikke til at få ændret igen da alle lande skal være enige.

Når jeg er så stor modstander af at flytte nye opgaver til EU, så er det fordi borgerne mister mulighed for at sikre åbenhed og kontrol med, hvad der foregår. Borgerne bliver ligegyldige og mister troen på demokratiet, og det er farligt. Så får vi et elitestyret Europa uden folkeligt mandat. Derfor skal vi heller ikke overlade vores pengepolitik til Euroland. Her skal nærhedsprincippet også gælde, så stem NEJ den 28. september og lad os starte en udvikling, hvor EU bliver et frihandelsområde med mere demokrati i EU.