Jens-Peter Bonde, Medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, har en hjemmeside om åbenhed, primært engelsk på adressen

http://www.euopen.com

JuniBevægelsen koncentrerer sig primært om den manglende åbenhed i EU-systemet og ikke om åbenhed i den danske forvaltning.

Inden for åbenhed bør der skelnes mellem på den ene side selve forvaltningskulturen og traditionerne for embedsmænds tavshedspligt, og på den anden side den konkrete aktindsigt. I mellem disse to yderligheder ligger åbenhed i forbindelse med beslutnings- og lovgivningsprocessen. Dette skyldes dels at ikke alt i forbindelse med lovforberedende arbejde er skrevet ned, og dels fordi det ofte i starten ikke er offentligt kendt, at der er foregår reelt lovforberedende arbejde, og at der derfor selvfølgelig ikke søges om aktindsigt i dette.

Derudover er der det specielle ved EU at der føres parlamentarisk kontrol med Fællesskabets penge, idet EU-Parlamentet hvert år skal godkende EUs regnskaber, blandt andet med hjælp fra Budgetkontroludvalget.

Forvaltningskultur

Landes kulturer og traditioner har stor betydning for hvor meget og hvordan åbenhed bliver tacklet af deres forvaltninger. De europæiske lande har vidt forskellige traditioner for hvor åbne de ønsker deres administrationer. Nogle landes administrationer og politikere er vant til først at informere befolkningen når en beslutning er taget eller når den ikke længere står til at ændre. Det er heller ikke alle europæiske lande der har lige gode traditioner for at udlevere dokumenter og derfor er der ofte heller ikke tradition for at ansøge om dem. Når der således er store forskelle mellem landene og man laver en fælles administration der skal indeholde alle de forskellige forvaltningskulturer, er det nemmere blot at afvise aktindsigt og føre en lukket administration frem for at blive enige om i hvilke tilfælde der skal være åbenhed.

Aktindsigt

JuniBevægelsen ønsker en bedre aktindsigt for borgerne i EU end den der gives i dag. Kommissionens forslag til aktindsigt i dokumenter hos Kommissionen, Europa-parlamentet og Ministerrådet. Forslaget er på mange måder en indskrænkning af aktindsigten for borgerne. Noget nyt er at administrationen i de tilfælde hvor aktindsigt kan komme på tale nu skal afvise ansøgninger om aktindsigt, hvor administrationen før i tiden havde mulighed for at afvise aktindsigten. Dette er et klart tilbageskridt idet flere dokumenter nu vil blive tilbageholdt og der derfor ikke vil finde nogen egentlig afvejning sted mellem hensynet til offentlighedens interesse og administrationens behov for hemmeligholdelse.

Desuden foreslås en meget lang række af nye indskrænkninger af aktindsigten, for eksempel "institutionernes mulighed for at fungere effektivt", "offentlig sikkerhed" og "stabiliteten i Fællesskabets retssystem". Det er JuniBevægelsens (og blandt mange andre også den europæiske ombudsmands) holdning at det er svært at finde et dokument, der ikke kan holdes tilbage med sådanne generelle kategorier for undtagelser til aktindsigt. Kommissionens forslag kan studeres på adressen

http://www.euopen.com/leg/compro/da.pdf

og kræver Acrobat Reader.

Parlamentets adgang til Kommissionens dokumenter

EU-parlamentets hidtil vigtigste rolle har været at godkende EUs regnskaber.

Dette betyder at Budgetkontroludvalget skal gennemgå alle de dokumenter, der er relevante for godkendelsen. Kommissionens manglende vilje til at udlevere dokumenter var medvirkende til den sidste Kommissions fald og den nuværende Kommission var ved at komme ind i samme problem i foråret 2000, da de nægtede at udlevere dokumenter der var nødvendige for at godkende EUs budget. Det er JuniBevægelsens opfattelse at de nye Kommissærer er blevet sat på plads af Kommissionens mest magtfulde personer, general-direktørerne og den øvrige administrative ledelse, der fortsætter den gamle linie. Poul Nilson bekræftede denne mistanke med sagen om hvordan han blev sat på plads af sin administration.

Desuden er EU-parlamentet blevet medlovgiver på en del af EU-lovgivningen, men parlamentarikerne har ikke ret til at stille lovforslag. Det har kun EUs administration, Kommissionen. Parlamentarikerne har derfor også brug for at få indsigt i lovforslag og det lovforberedende arbejde. Det er desværre ofte tilfældet at lobbyister, journalister og interesseorganisationer kan få lov til at se forslag til ny lovgivning og andre dokumenter som parlamentarikerne ikke kan få adgang til. Det er absurd at det folkevalgte EU-parlament ikke kan få lov at se dokumenter som uden problemer lækkes til andre.

Europa-parlamentarikernes udvidede 'aktindsigt' reguleres af det adfærdskodeks der regulerer adgangen til dokumenter mellem EU-parlamentet og Kommissionen. Dette kodeks er netop blevet fornyet, heldigvis til det bedre på nogle punkter. Junibevægelsen forsøgte sammen med det øvrige parlament at få indskrevet retten til at få udleveret de dokumenter som Kommissionen lækkede til andre, men parlamentets øvrige grupper turde ikke stå fast på kravet overfor Kommissionen. Dette resulterer i at nogle lobbyister, journalister og interesseorganisationer stadig har bedre adgang til Kommissionens dokumenter end EU-parlamentet, der er Kommissionens medlovgiver. JuniBevægelsen kæmper stærkt imod at Kommissionen ofte foretrækker at give informationer til lobbyister og andre og samtidig nægter at udlevere dem til vores folkevalgte politikere.

___________________________________