Åbenhedskomitéen har søgt at afdække den reelle politiske vilje til at skaffe åbenhed i såvel Danmark som EU. Ofte giver de danske politikere udtryk for at være foregangsmænd på netop dette område.

Komitéen anser åbenhed i forvaltning og politisk arbejde for at være en afgørende del af grundlaget for et ægte demokrati. Derfor har komiteen brugt den forestående afstemning om Euroen som passende anledning til at undersøge, hvilken politikker for åbenhed, der er udarbejdet af de enkelte partier i Folketinget samt af Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Formålet med undersøgelsen er at skaffe befolkningen indsigt i hvor langt de danske politikere er kommet for at sikre demokratiske tilstande i bl.a. EU, før vi overdrager væsentlige dele af vores demokrati til EU.

Undersøgelsen har vist, at ingen af de forespurgte har kunnet fremlægge en konkret politik for at skaffe åbenhed. Alle bidrag fra de danske politikere viser, at alt arbejde på dette område med få undtagelser foregår ad hoc og udspringer af enkelte politikeres engagerede arbejde. De bidrag, som komitéen har modtaget, er så vidt komitéen kan bedømme alene udarbejdet på baggrund af komitéens fremsendte anmodning.

Undersøgelsen afslørede også, at de centrale partier i dansk politik bevidst valgte ikke at svare på komitéens anmodning, som er fremsendt til samtlige ledere, gruppeledere og partiledere. Alle disse partier har på skift siddet i regering. Partierne, som ikke har ønsket at svare, er Venstre, Konservative, Radikale og Centrumsdemokraterne.

Komitéen finder resultatet nedslående. På baggrund af mange års løfter om at fjerne det demokratiske underskud i EU, er det overraskende, at åbenhedspolitik ikke er en hyldevare, som alle de politiske bevægelser og partier uden videre kunne udlevere. Man må spørge sig selv om politikerne har et reelt ønske om åbenhed.