Landets borgere kan under visse forudsætninger klage til Folketingets Ombudsmand over en konkret sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Hvis Ombudsmanden vælger at tage sig af klagen og han finder, at den offentlige myndighed ikke har optrådt forvaltningsretligt korrekt, udtaler han sin kritik. Kritikken indeholder udover en undersøgelse af om de skrevne love er overholdt også en vurdering af om ikke nedskrevne regler om, hvordan en forvaltning skal udføre sit arbejde. Disse vurderinger og udtalelser har lidt efter lidt ført til det begreb, som i dag benævnes "god forvaltningsskik". God forvaltningsskik er således et begreb som udvikler sig løbende. En milepæl i Ombudsmandens arbejde er Forvaltningsloven og den reviderede Offentlighedslov, som begge trådte i kraft i januar1987. Disse love udmønter/lovfæster en del af begrebet "god forvaltningsskik".

Indtil 1997 havde Folketingets Ombudsmand ikke indsigt i kommunale forhold, dvs. han havde ikke mulighed for at udtale sig om forvaltningsretlige spørgsmål i kommuner. Derfor har der ikke været et egentligt forvaltningsretligt tilsyn med kommuner udover det som Tilsynsrådene udøver. Tilsynsrådenes rolle på dette område er dog meget begrænset, da Tilsynsrådene, efter komiteens opfattelse, ikke udfører tilsyn, men kun handler på baggrund af eventuelle henvendelser fra borgere. Det er helt op til Tilsynsrådene at afgøre, om man vil tage en sag op. Borgere, som henvender sig til Tilsynsrådet, er ikke automatisk part i sagen. Tilsynsrådene undersøger alene de nedskrevne regler, som ingen andre klagenævn vil tage sig af. Det indebærer, at Tilsynsrådene ikke forholder sig til "god forvaltningsskik".

Det forhold at Folketingets Ombudsmand ikke havde ret til at undersøge kommunale forhold samt Tilsynsrådenes begrænsede kompetence og lave aktivitetsniveau har medført, at de 275 danske kommuner og 15 amtskommuner har kunnet agere meget frit. Jura og især forvaltningsret og herunder begrebet "god forvaltningsskik" er ikke noget, som synes at ligge kommunerne særlig stærkt på sinde.

Ved et møde mellem en borgmester for en landets 10 største kommuner og kommunens grundejerforeninger, blev der fra en grundejerforening fremsat et ønske om, at kommunen i visse byggesager fremover anvendte jurister, for at sikre at loven blev overholdt. Borgmesteren afviste ønsket og udtalte, at man ikke kan bruge jurister til noget.

Landsdommer Holger Kallehauges citeres på forsiden af Politiken af 2000.03.26 under overskriften "Borgernes rettigheder krænkes" for:

"Landets kommuner har ikke nogen retskultur. De har ikke respekt for loven som sådan. De har kun respekt for loven, når de kan lide den."

Sammenholder man de to eksempler med det manglende tilsyn med kommuner, er det med til at forklare, hvorfor det kan være vanskeligt for borgerne at få respekteret deres lov- og ulovfæstede ret.

I forbindelse med at Folketingets Ombudsmand fra 1. januar 1997 fik indseende i kommunale forhold har Indenrigsministeriet formuleret nogle regler om god sagsbehandling i kommunerne, jf. Indenrigsministeriets hjemmeside.

Forskelsbehandling

..........................