| 9. Klageinstanser
|
|---|
| Generelt om klageinstanser En række klageinstanser er sammensat af embedsmænd, politikere og dommere. Det er Åbenhedskomitéens opfattelse, at sammensætningen er meget problematisk og at den i en række situationer formentlig er i strid med den danske grundlovs tredeling af magten, som er helt afgørende for at demokratiet virker i overensstemmelse med de tanker, som lå bag grundloven. Åbenhedskomitéen mener bl.a. at kunne konstatere følgende problemer: ................. (Under udarbejdelse)
|
| Forskelsbehandling ved klageinstanser Offentlige myndigheder og borgere behandles ikke ens i dansk forvaltningspraksis. I offentlige klageinstanser, hvor de stridende parter er hhv. en anden offentlig myndighed og en borger udøves ofte stor forskel på hvilke metoder, der bruger over for de to parter. Ved myndighedernes indsamling af oplysninger (officialprincippet) stilles borgerne ofte over for krav om hurtig respons. Reagerer borgeren ikke, vil hans evt. oplysninger og påstande ikke indgå i sagens videre afvikling. Helt anderledes forholder det med kravene til den anden part. Kun sjældent stilles den offentlige myndighed over for tidsfrister, hvilket bl.a. afspejles i klageinstansernes ofte meget lange sagsbehandlingstider. Folketingets ombudsmand, som gentagne gange peger på problemet med lange sagsbehandlingstider, plages i stigende grad af det samme problem. Indlæggene er ligeledes af forskellig karakter. Den svage part borgeren skal redegøre for sine synspunkter skriftligt. Den stærke part, som har et helt forvaltningsapparat bag sig, ses ofte at kunne klare redegørelsen ved en telefonsamtale. Mange sager afgøres rent faktisk på baggrund af telefonsamtaler mellem klageinstanser og indklagede myndigheder. Ulempen ved den praksis er, at indlægget fra den indklagede offentlige myndighed udelukkende består af et telefonnotat, som er klageinstansens udlægning af samtalen. Hvis afviklingen af sagen sker iht. forvaltningsrettens principper, har borgeren ret til at fremkomme med bemærkninger til den indklagede myndigheds påstande (kontradiktionsprincippet), hvilket bliver vanskeliggjort af, at klageinstansen gennem telefonnotat på en måde bliver en del af den indklagede myndigheds påstande. Åbenhedskomitéen opfordrer alle til modsætte sig forskelsbehandling. Find dig ikke i forskelsbehandling - hjælp dine medborgere med at synliggøre problemet! Og gør det skriftligt - vi bringer gerne eksempler på Åbenhedskomitéens hjemmeside.
|
Klageinstanser i hierarkisk orden 1. Tilsynsråd og Indenrigsminister a. (Der knytter sig ét Tilsynsråd til hvert amt). Det enkelte Tilsynsråd er sammensat af 1 embedsmand
og 4 politikere. Tilsynsrådet for
Københavns amt b. Indenrigsministeriet Der kan klages til Indenrigsministeriet over en afgørelse i et Tilsynsråd. 2. Nævn. Nævnene er sammensat af embedsmænd, politikere og dommere.
3. Folketingets Ombudsmand 4. Europaparlamentets Ombudsmand Ovenstående klageinstanser kan afhængigt af omstændighederne erstattes af domstolene. (Under udarbejdelse)
|
| Tilbage til forside Til forrige afsnit: 08. God forvaltningsskik Til næste afsnit: 10. Indskrænkninger i Offentlighedsloven |