2. Introduktion af Åbenhedskomitéen
Åbenhedskomitéen (eller Komitéen for reel åbenhed i den offentlige forvaltning) er en borgerrettighedsbevægelse, som er uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. Komitéen er en non-governmental organizations (NGO). Komitéen støtter fri adgang til informationer (Freedom of Information -FIO).

Komitéen arbejder for at skabe reel åbenhed i såvel i Danmark som i EU. Arbejdet tog oprindeligt udgangspunkt dokumentoffentlighed som beskrevet i Offentlighedsloven og Forvaltningsloven samt begrebet "god forvaltningsskik", men senere er arbejdet blevet udvidet til mødeoffentlighed som bl.a. beskrevet i kommunernes styrelseslov og projektoffentlighed som den bl.a. fremgår af planlovene.

Senest er vi i stigende grad blevet opmærksom på, at arkivloven, som regulerer borgere og pressens adgang til Danmarks forskellige arkiver, er helt utilstrækkelig og nærmest fungere som en stopklods for mulig indsigt i landets historie og herunder udviklingen i den offentlige forvaltning.

Det er komitéens opfattelse, at åbenhed i den daglige offentlige forvaltning og i landets arkiver er forudsætningen for den indsigt og forståelse, som er afgørende for et velfungerende demokrati uden magtmisbrug, korruption og korrumpering.

Komitéen arbejder for at ændre og dermed forbedre lovgivningen på områder, som bl.a. omhandler journal-lister, notatpligt, ekstrahering samt fortsat offentlighed efter hel eller delvis privatisering af den offentlige forvaltnings arbejdsområder.

Komitéen rådgiver om processen ved en aktindsigtsbegæring, faldgrupper ved aktindsigt samt klagemuligheder. Der gives to eksempler på standardaktindsigtsbegæringer. Endvidere er der en række nyttige henvisninger til relevante myndigheder, partipolitiske holdninger, debat i medierne og Folketinget.

I forhold til borgerne arbejder Åbenhedskomitéen i almindelighed efter princippet "hjælp til selvhjælp". Det skal forstås sådan, at vi normalt ikke kan gå ind i borgernes ofte meget vanskelige sager. Vi prøver primært at hjælpe med at skaffe adgang til sagerne.

Komitéens har bl.a. på eget initiativ gennemført en landsdækkende undersøgelse af, hvordan dele af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven er indarbejdet i landets 275 kommuner. Komiteens erfaringer bl.a. gennem landsundersøgelsen viser, at det er nødvendigt med et modspil til kommunerne og herunder især Kommunernes Landsforening, som alt for længe uimodsagt har sat dagsordenen for så vidt angår offentlighed i forvaltningen.

Det er komiteens opfattelse, at man på det kommunale område næsten udelukkende lægger vægt på "information" til borgerne, dvs. en redigeret virkelighed eller styret åbenhed, hvor kommunerne afgør, hvad der skal komme borgerne til kundskab. Nogle af de midler, som kommunerne bruger for at give et indtryk af åbenhed, er redigerede postlister, hjemmesider og styrede informationer til lokalaviserne. Det må ikke være kommunerne, som skal lægge niveauet for offentlighed i forvaltningen. At det kommunale område er meget vigtig i denne forbindelse ses af, at 60-70 % af de danske skatteindtægter administreres af kommunerne.

Åbenhedskomitéen vil påpege enhver forloren åbenhed, når vi konfronteres med den. Alt for mange politikere markedsfører sig selv og deres politiske dagsorden gennem en kontrolleret informationsflow, som de manipulerende kalder åbenhed. Den type politikere smykker sig med lånte fjer og støtter sjældent den ægte åbenhed, som den blev tænkt ved vedtagelsen af offentlighedsloven. Det er vores opfattelse, at kombinationen af disse uærlige politikere som skaber politikerlede og åbenhedsbegrebet er med til at miskreditere borgernes opfattelse af begrebet "åbenhed".

Åbenhedskomitéen vil ligeledes søge at afdække den almindelige samfundsudviklings påvirkning af samfundets ønske om at skabe åbenhed. Det er almindelig kendt at f.eks. krige indskrænker samfundets ønske om åbenhed. Terrorvirksomhed har ligeledes fremmet lukketheden i de enkelte nationale stater og herunder i Danmark

På længere sigt arbejder komitéen på at blive høringsberettiget i forbindelse med lovgivning, som påvirker det oprindelige formål med Offentlighedsloven. I den periode som er gået siden Offentlighedsloven trådte i kraft i 1987, har de magthavende politikere gentagne gange indskrænket rækkevidden af loven ved at lave særlovgivninger, som griber ind i Offentlighedsloven. Indskrænkningerne er sket i alt lukkethed og uden at høre de parter, borgere og presse, som loven er lavet for.

Åbenhedskomitéen modtager gerne konstruktiv kritik og almindelig påskyndelse af det foreløbige arbejde. Klik på Åbenhedskomitéen og send din mening eller bed om vejledning.

 

Tilbage til forside
Til forrige afsnit: 01. Åbenhedskomitéens arbejdsgrundlag
Til næste afsnit: 03. Åbenhedskomitéens vedtægter