Forhold du bør være opmærksom på
inden du begærer aktindsigt iht.
Offentlighedsloven eller Forvaltningsloven
Åbenhedskomitéen
vil gå vidt
som at påstå, at Offentlighedslovens indhold
indebærer en grad af borgerligt ombud til at
føre kontrol med offentlige myndigheder. I betænkning nr.
325/1963 er der givet en
række gode argumenter for at indføre
offentlighed i forvaltningen. Se ligeledes den
daværende Ombudsmands
argumenter for indførelse af offentlighed i
forvaltningen.
I princippet er det en ukompliceret procedure
at begære aktindsigt i forvaltningssager i
Danmark. Hensigten bag loven var et reelt ønske
om at skabe dokumentåbenhed i det danske
samfund. Offentlighedslovens fædre havde et
ønske om at bryde de historiske traditioner med
dokumenthemmelighed, som går tilbage til
enevældens tid. Lukketheden er søgt afskaffet
ved at give borgere og presse mulighed for at
føre kontrol med sagsbehandlingen i den
offentlige forvaltning. I 1787 karakteriserede
englænderen Burke
Edmund pressen som "den fjerde
statsmagt".
Reelt kan det være kompliceret at gennemføre
en aktindsigt med held. Uanset
Offentlighedslovens ikrafttræden i 1987 er en af
de største forhindringer i forbindelse med det
at søge aktindsigt, at der er uændrede
traditioner for lukkethed i mange forvaltninger.
Lukketheden skyldes i stor udstrækning manglende
vilje i forvaltningen og hos de ansvarlige
politikere. Det kan dog ikke afvises, at mange
forvaltninger rent faktisk ikke er bekendt med
indholdet i Offentlighedsloven. I små
forvaltninger, som f.eks. provinskommuner, er der
ofte få ressourcer til personale med den
nødvendige indsigt.
Under alle omstændigheder møder man
jævnligt forvaltningspersonale, som rent faktisk
ikke kender Offentlighedslovens bogstav, og som
bl.a. derfor optræder med traditionel lukkethed
og arrogance. Her er resultatet ofte en usaglig
afvisning af hele eller dele af ønsket om
aktindsigt. Uoplyst forvaltningspersonale bør
man møde med venlighed og oplysning om lovens
bogstav. Det kan være en fordel af have en
kopi af loven med under armen. Loven kan hentes
på Retsinformation, jf. Alle landets
love. Krav fra forvaltningens personale, bør
altid mødes med en venlig forespørgsel om
lovhjemmel. Bed om navnet på personen du taler
med og noter altid den postulerede lovhjemmel ned
med henblik på en senere undersøgelse om
rigtigheden.
Lukkethed er en del af magtens natur. Det er
unægtelig nemmere for magthaveren at bevare
magten, når han ikke deler sin viden med andre.
Det er sagt, at "viden er magt". Hvis
man accepterer det udsagn, så forstår man
måske lettere, hvorfor det kan være vanskeligt
for det traditionsbundne forvaltningspersonale at
udlevere dokumenter i en sag. Den traditionelle
politiker ønsker ofte at holde kortene tæt til
kroppen indtil beslutninger er taget. Det giver
mindst muligt arbejde for politikeren. Han skal
således ikke argumentere for sin sag i sammen
udstrækning, som hvis borgere eller presse havde
adgang til alle dokumenter i en sag. Sagsdokumenterne viser også noget om hvordan
forvaltningen arbejder. Ved at udlevere
dokumenterne bliver forvaltningens arbejde
automatisk udsat for en bedømmelse og da mange
mennesker ikke frivilligt lader sig bedømme, kan
der alene af den grund opstå en modvilje i
forvaltningen mod at udlevere dokumenterne.
Når man prøver at forstå den modvilje, som
der kan ses i traditionsbundne forvaltninger,
skal man også tænke på at embedsmænd ofte
fejlagtigt måler deres loyalitet i forhold til
de magthavende politikere frem for i forhold til
den befolkning, som de er sat til at tjene og som
i øvrigt betaler deres løn.
Fejlagtig loyalitetsopfattelse og manglende
sanktionsmuligheder over for de embedsmænd
krænker offentlighedslovens ånd og bogstav,
gør det til lidt af et forhindringsløb, før
man når i mål med de dokumenter, som man har
krav på.
Pga. magtens natur vil forvaltningen ofte
prøve at afdække baggrunden for en
aktindsigtsbegæring og samtidig bevidst eller
ubevidst give dig det indtryk, at det alene er
deres velvilje, som er afgørende for, om du kan
få adgang til dokumenter og oplysninger, som
myndigheden er forpligtet til at udlevere til
dig.
Derfor bør du nøje overveje, hvordan du vil
opnå at få adgang til de dokumenter og
oplysninger, som du mener, du er berettiget til
at få kendskab til.
En velplanlagt
aktindsigtsprocedure
En velplanlagt
aktindsigtsprocedure vil spare både
forvaltningen og borger for meget unødigt
arbejde. Succesen afhænger af såvel
forvaltningens som borgerens indsats.
Åbenhedskomitéens
anbefaler, at
borgeren indleder proceduren med at fremsende
komitéens standardaktindsigtsbegæringer. I begæringen beder borgeren om
indledningsvist:
- at få besvaret
en række afgørende spørgsmål vedrørende Offentlighedslovens /
Forvaltningslovens
undtagelsesbestemmelser samt
- at få tilsendt
samtlige dokumentoversigter i
sagen.
Det forudsætter
selvfølgelig, at disse dokumentoversigter
føres. Der er desværre mange eksempler på, at
forvaltningerne ikke føre disse oversigter. Det
er i strid med god forvaltningsskik og formentlig
i de fleste tilfælde også i strid med loven.
Hvis dokumentoversigterne ikke føres, kan og
bør der klages over dette forhold i første
omgang til Tilsynsrådet i det pågældende
Statsamt og i anden omgang til Folketingets
Ombudsmand.
Hvis oversigter
fremsendes, kan borgeren formentlig uden besvær
udvælge de relevante dokumenter. På denne måde
sparer man forvaltningen for et stort arbejde med
kopiering og undgår samtidig evt. at skulle
betale for unødige kopier.
Processen er
tidskrævende, da forvaltningen har en frist på
10 dage, inden den skal svare. I en
landsundersøgelse i samtlige landets kommuner,
viste den gennemsnitlige svartid sig at være på
næsten 8 dage. I en presserende situation, som
f.eks. journalister ofte befinder sig i, kan det
vise sig vanskeligt at afvikle proceduren i to
tempi.
Men uanset hvor
presserende situation man befinder sig i, bør
man altid fastholde skriftlighed i proceduren.
Erfaringerne viser, at myndighedernes
traditionelle arbejdsform medfører, at den
aktindsigtssøgende udsættes for en del
faldgruber, som følgende gennemgang skal prøve
at lede udenom.
|
Faldgrube 1: Manglende
oplysning om dokumenter Det
er Åbenhedskomitéens
opfattelse, at hvis borgeren ikke
får oplyst eksistensen af samtlige dokumenterne
i den sag, som der søges aktindsigt i, svækkes
borgerens retssikkerhed væsentligt. Derfor skal
myndigheden oplyse borgeren, om alle sagens
dokumenter, såvel interne som eksterne.
Folketingets ombudsmand har udtalt følgende i
Folketingets Ombudsmands Beretning 2001, 21-7. Forvaltningsret 1134.2:
"Ved myndighederne manglende omtale af et
eller flere dokumenters eksistens i et svar på
en anmodning om aktindsigt er der en betydelig
risiko for at parten og eventuelt tillige
prøvelsesmyndigheder fejlagtigt lægger
til grund at yderligere dokumenter ikke findes,
således at parten allerede af den grund undlader
at forfølge spørgsmålet nærmere. For så vidt
afskæres parten fra ved klage til en rekurs-
eller tilsynsmyndighed at få efterprøvet om
afslaget på aktindsigt er lovmedholdeligt."
Den sikreste måde at få oplyst dokumenterne
eksistens er at få udleveret sagens dokumentoversigt
(kaldes også journal-liste), jf. næste
faldgruppe nr. 2.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 2: Manglende
skriftlighed Mange myndigheder giver
aktindsigt ved at give adgang til gennemsyn af
sagen på myndighedens kontor, som begrundelse
angives ofte, at så er det jo lettere at få
besvaret eventuelle spørgsmål, som måtte
opstå undervejs.
Denne fremgangsmåde lyder umiddelbart
besnærende; men fremgangsmåden medfører efter Åbenhedskomitéens
opfattelse også
en del ulemper for dig som aktindsigtssøgende:
- Skriftligheden går tabt, hvorved der kan
mistes skriftlige oplysninger, som kan
blive af betydning for din sag senere.
Bevisbyrden i en evt. klagesag bliver
vanskelig at løfte.
- Du vil ofte finde dig sig i rollen som
overvåget, hvilket de færreste
mennesker bryder sig om. Du vil måske
blive nervøs.
- Du vil være underlagt et tidspres, der
måske vil gøre dig mindre koncentreret.
- Sagen indeholder måske en hel del
dokumenter, der er irrelevante, hvorfor
de kan virke distraherende.
Løsningen på disse problemer, at du i
overensstemmelse med loven beder om at få
udleveret samtlige oversigter over dokumenter
i sagen. Sagen kan af forskellige grunde, fine
eller ufine, blive ført som flere sager. At få
udleveret oversigterne er et retskrav, som
Ombudsmanden tillægger stor betydning. Dels
fordi den sikrer, at såvel myndigheden som den
aktindsigtssøgende til enhver tid har mulighed
for at skaffe sig overblik over sagen, dels fordi
den giver dig mulighed for at kontrollere, om du
har fået adgang til alle relevante dokumenter og
oplysninger. I efterfølgende links finder du
Ombudsmandens begrundelser: FOB
1974.193, FOB
1989.247 og FOB
1989.268.
Dokumentoversigten skal indeholde
alle aktstykker, uanset om myndighederne er af
den opfattelse, at enkelte aktstykker
undtagelsesvist ikke er omfattet af din
overordnede ret til aktindsigt, jf. Folketingets
ombudsmand FOB
2001_0-1.
Dokumentoversigten kaldes bl.a.
journal-listen, registret, sagsfortegnelsen,
aktfortegnelsen, aktoversigten, sagsomslaget osv.
I Offentlighedsloven defineres retten til at få
adgang til denne oversigt i lovens § 5, stk. 1,
nr. 2, Forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 2
har samme ordlyd:
2) indførelser i journaler,
registre og andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter.
Fordelene ved at få udleveret oversigten er
bl.a.:
- at du uforstyrret og i hjemlige
omgivelser kan gennemgå sagen, og finde
de dokumenter, som umiddelbart vil være
af betydning for aktindsigten. På den
vis begrænser du arbejdet for
forvaltningen.
- at det er dig, der styrer processen.
- at du derved har lettere ved at frigøre
dig fra den atmosfære af ensidig
velvilje, som myndigheden vil prøve at
føre dig ind i.
- at du på oversigten kan bede
myndighederne om at markere eventuelle
dokumenter, som myndighederne efter deres
opfattelse undtagelsesvis ikke mener, at
du er berettiget til at modtage.
Ulempen ved at få udleveret oversigten er
bl.a.:
- at du forledes til en falsk sikkerhed.
Det har vist sig, at der er forskellig
praksis i den enkelte forvaltning for
hvad der indskrives i
dokumentoversigterne. Et problem som er
voksende pga. "digitalisering"
af sagerne. Hvis den aktuelle sag, er
behandlet i flere forvaltninger, så har
man i en vis udstrækning mulighed for at
foretage krydscheck.
"Ja, men hvad vil der så kunne ske mig i
andre sager, hvis jeg ikke gør, som myndigheden
gerne vil have?", er et spørgsmål, som
ofte stilles.
Dertil er der ikke andet at sige end, at en
myndighed ikke må indlede undersøgelser af
borgernes forhold, uden der foreligger konkret
bevis eller begrundet mistanke om
lovovertrædelser. En begæring om aktindsigt i
en byggesag eller lokalplansag giver derfor ikke
myndigheden ret til at indlede undersøgelser af
eksempelvis dine skatteforhold.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 3: Ingen
krav til begrundelse for og form af
aktindsigtsbegæring En del myndigheder
kræver, at du fremsender en skriftlig begæring
om aktindsigt.
Der er ingen krav til begrundelse og formen i
øvrigt ved en begæring om aktindsigt.
Myndigheden skal behandle enhver henvendelse om
aktindsigt, mundtlige såvel som skriftlige.
Myndigheden er endog forpligtet til at lave notat
om mundtlige henvendelser. Ombudsmanden udtalte i
sin beretning FOB
1989.247: "Den
aktindsigtssøgende skal ikke begrunde
aktindsigtsanmodningen eller i øvrigt godtgøre
nogen interesse i at få aktindsigt."
Af hensyn til dit eget overblik kan det dog
være hensigtsmæssigt at fremsende begæringen
skriftligt. Det vil være lettere for dig at
bevise din henvendelse, skulle der senere opstå
problemer.
Under alle omstændigheder bør du notere i
din kalender tidspunktet for din henvendelse til
myndigheden, uanset om du vælger at henvende dig
mundtligt eller skriftligt. Du bør også notere
hvem du har talt med i forvaltningen.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 4: Manglende
myndighedsbegrundelse ved brug af lovens
undtagelsesbestemmelser Mange myndigheder
bruger Offentlighedslovens
undtagelsesbestemmelser, uden at give en
tilstrækkelig begrundelse. Ombudsmanden har
udtalt, at såfremt myndigheden ønsker at
undtage visse dokumenter fra aktindsigt, skal den
give en skriftlig begrundelse for hvert dokument,
som myndigheden ikke ønsker at udlevere.
En generel henvisning til, at der i sagen
findes dokumenter, som er interne, er ikke
tilstrækkelig.
Her skal du særligt være opmærksom på , at
førnævnte journal-liste ikke er
omfattet af Offentlighedslovens og
Forvaltningslovens undtagelsesbestemmelse, rent
bortset fra sager som helt er unddraget
aktindsigt.
Det betyder, at selvom du ikke efter
forvaltningens opfattelse kan få kendskab til
indholdet af et dokument, så har du ret til at
blive bekendt med eksistensen af dokumentet samt
evt. faktiske forhold som omtale i dokumentet.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 5: Manglende
opfyldelse af pligt til ekstrahering af indholdet
i dokumenter som undtaget aktindsigt Mange
myndigheder afviser aktindsigt i hele dokumenter,
uanset kun enkelte oplysninger i dokumentet er
omfattet af Offentlighedslovens
undtagelsesbestemmelser. Der kan eksempelvis
dreje sig om dokumenter, hvori der optræder
navne eller personnumre som du ikke må få
kendskab til.
Såfremt sådanne dokumenter indeholder
oplysninger af betydning for sagen og såfremt
disse oplysninger ikke er omfattet af lovens
undtagelsesbestemmelser, er myndigheden
forpligtet til at lave et ekstrakt af dokumentet,
enten ved afskrift eller ved at man ved
fotokopiering overdækker de oplysninger, som du
ikke må se.
Det er væsentligt, at du allerede ved første
henvendelse om aktindsigt, gør opmærksom på,
at du er klar over, at du har denne rettighed.
Hvis du bruger komitéens standardaktindsigtsbegæringer og følger standardprocedure
har du gjort opmærksom på din rettighed.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 6: Manglende
overholdelse af notatpligt Såfremt en
myndighed modtager mundtlige oplysninger om en
sags faktiske forhold, har myndigheden pligt til
at notere disse oplysninger i et særskilt
dokument, som skal fremgå af sagsoversigten.
Pligten kaldes for notatpligt og fremgår af
Offentlighedslovens § 6.
Der drejer sig både om oplysninger, som
fremkommer spontant ved samtaler blandt
myndighedens ansatte og oplysninger som
myndigheden indhenter fra andre myndigheder eller
borgere eksempelvis via telefonopkald.
Her er det også vigtigt at du fra første
henvendelse om aktindsigt gør opmærksom på, at
du kender denne regel, og at du ved du har ret
til at blive gjort bekendt med indholdet, idet
omfang det ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser. Hvis du bruger komitéens
standardaktindsigtsbegæringer og følger standardprocedure
har du gjort opmærksom på din rettighed.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 7: Manglende
vurdering af det enkelte dokument, som undtages
aktindsigt En del myndigheder er af den
opfattelse, at de vil have lettere ved at
ekspedere en sag om aktindsigt, hvis de blot
henviser til lovens undtagelsesbestemmelser.
Her er det særligt vigtigt for dig fra
første henvendelse om aktindsigt, at gøre
opmærksom på, at det forholder sig stik modsat.
Hvis en myndighed påtænker, at anvende en
eller flere af lovens undtagelsesbestemmelser,
skal myndigheden foretage en konkret vurdering af
om hvert enkelt dokument i sagen vil kunne
omfattes af undtagelsesbestemmelsen.
Med andre ord, vil en myndighed anvende lovens
undtagelsesbestemmelser skal den gennemgå
samtlige dokumenter for at se om der findes
oplysninger som falder udenfor
undtagelsesbestemmelserne. Det kan du læse mere
om i denne udtalelse fra
Folketingets Ombudsmand.
Det siger sig selv, at det kan påføre
myndigheden en stor arbejdsbyrde at skulle
gennemgå samtlige dokumenter i en sag. Derfor
vil det oftest være lettere for myndigheden, at
give aktindsigt i hele sagen.
For dig er det vigtigt, at du er klar over
dine rettigheder, som må det være op til
myndigheden, hvor meget tid den vil anvende på
sagen. Husk her, at din henvendelse om aktindsigt
er omfattet af Forvaltningslovens regler om
sagsbehandlingstider.
I næste afsnit finder du to eksempler på
skriftlige aktindsigtsbegæringer afhængigt om
er er part i sagen eller ikke part i sagen.
Er du I tvivl så
henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Faldgrube 8:
Kværulantfælden Åbenhedskomitéen
vil
gerne understrege, at man bør møde sin
forvaltning med åbent sind. Til trods for de
mange advarsler på denne hjemmeside, er der
faktisk også eksempler på embedsmænd, som
udfører et korrekt arbejde. Så giv
forvaltningen en chance. Når det er sagt, så
må vi samtidig appellere til at den
aktindsigtssøgende selv sørger for at styre
processen og det gøres nemmest skriftligt. Ved
udelukkende at afvikle processen skriftligt,
undgår man også diskussioner, hvor det ene ord
tager det andet. Man bliver meget nemt
karakteriseret som kværulant. Også når man kun
holder på sin lovhjemlede ret.
Meroffentlighed
Myndighedens
pligt til at gennemgå sagen
myndigheden har pligt til at gennemgå samtlige dokumenter
mhp. at afklare, om der helt eller delvis kan gives aktindsigt
i sagens dokumenter.
Hvis du
ikke får aktindsigt
Hvis du ikke har fået aktindsigt i din
egen sag (Forvaltningsloven)
Hvis du har fået ulovligt afslag på
aktindsigt i din egen sag, før sagen er blevet
afgjort, vil det normalt betyde, at afgørelsen
er ugyldig. Det skyldes, at aktindsigt er din
mulighed for at blive bekendt med sagen, så du
kan rette eventuelle misforståelser eller fejl.
Den ansatte, der har begået
fejlen, kan få en disciplinær straf, det kan
være en advarsel, irettesættelse, bøde,
overførsel til andet arbejde, degradering eller
afskedigelse. Åbenhedskomitéen er dog ikke
bekendt med, at sådanne sanktioner er anvendt.
Hvis sagen er blevet
afgjort, og du efterfølgende vil have aktindsigt
og får afslag, har det ingen konsekvenser for
den allerede afgjorte sag.
Hvis du ikke har fået aktindsigt i andre
sager (Offentlighedsloven)
Hvis du har bedt om aktindsigt i en sag, du
ikke er part i, og får ulovligt afslag på
begæringen, så har det ingen konsekvenser for
sagen. Dette er, fordi du ikke er part i sagen.
Ved aktindsigt i sager du ikke er part i, er der
alene tale om, at du vil vide noget om en sag,
men den har ikke nogen konkret betydning for dig.
Læs her, hvornår du er part.
Men den ansatte, der har
begået fejlen, kan få en disciplinær straf,
det kan være en advarsel, irettesættelse,
bøde, overførsel til andet arbejde, degradering
eller afskedigelse.
Er du
I tvivl så henvend dig til Åbenhedskomitéen!
|
Mere hjælp
kan fås på Aktindsigt
(overbliksdokument om MEDIEJURA på CFJE)
|
|